Søndag den 20. marts 2022 havde foreningen indkaldt alle grundejere - og især foreningens børn til at hjælpe til med at så frø til etablering af en vildtblomsteng i den bagerste del af Trekanten. Formålet er at øge biodiversiteten og tiltrække bier og øvrige insekter. Der blev derfor også opsat insekthoteller. Vi havde besøg af dokumentar-filminstruktøren Anja Dalhoff, som er ved at lave en dokumentarfilm om vilde bier rettet imod Dansk Biavlerforening, experimentariet og skolerne. Den kan du se - sammen med billeder fra dagen herunder. Flere spurgte interesseret til proceduren for at kunne skabe et lignende område i egen have. Det kan du læse mere om her:
Sådan anlægger du eng med engfrøblandinger
Vejen til flot enggræs med vilde blomster og urter, er en simpel proces, som varer fra forår til efterår.
- Kultiver/fræs først jorden, som engblanding skal sås på, så arealet er klar til såning.
- Så den valgte frøblanding ud fra anbefalede frømængde. For at opnå større rækkevidde kan der fortyndes med sand eller FrøFyld.
- Troml eller stamp jorden for at trykke frøene fast i jordoverfladen.
- Dæk evt. de såede engfrø med et tyndt lag grus, sand eller FrøFyld.
- Vand det såede areal i tørre perioder.
- Når frøene begynder at spire, kan du vælge at pleje arealet ved at fjerne uønskede arter såsom Tidsel, Kvik og Gråbynke.
- Slå enggræsset i efteråret. Dette er med til at forebygge problemer med ukrudt og give mere lys frem til næste års blomstring. Pletså evt. igen i foråret, hvis der opstår huller i vildengen.
Vi har købt en frøblanding hos firmaet Nykilde der hedder: Engfrøblanding uden græs. Rind og spørg dem til rette.