Grundejerforeningen Fossgaarden indgik i 2021 et samarbejde med HOFOR om anlæggelse af klimaveje. Nu har vi fået nogle smukke vej-faskiner rundt om i foreningen, der skal håndtere overfladevandet fra vores veje ved heftig regn. Forhåbentlig kan de være med til at forhale, at vores fælles kloakker ikke kan klare presset, så vandet kommer op i vores kældre. Fordi fortove og veje er asfalterede, er der ingen hjælp af nedsivning undervejs, så det er ret meget vand, faskinerne tager.
Al bekostning af bedene er HOFORS, og det er ligeledes HOFORS driftsafdeling, der står for beplantningen, som består af hårdføre planter, der kan klare både tørt og vådt vejr. Vi synes også, de pynter og trækker udtrykket i foreningen op.
Her kan du læse mere om regnvandsbedenes funktion.
Vi må allesammen gerne holde øje med vores bede. Hvad end det er lige at fjerne det plastik, nogle beklageligvis har glemt i dem eller blot at have et vågent øje på dem. Hvis der er skade på et bed eller lignende, kan henvendelse rettes til Christiane Bjørg på christianebjorg@gmail.com
Du kan også læse Trafiknotatet fra HOFOR og Viatrafik her: 193847_Notat_Fossgården
i2525-01-06-002-02-08_206a_Belægningsplan
i2525-01-06-002-02-08_207a_Belægningsplan
i2525-01-06-002-02-08_208a_Belægningsplan
i2525-01-06-002-02-08_209a_Belægningsplan